Start din gåtur eller dit løb med andre

Det er nemmere at komme afsted, når man har nogen at gå eller løbe sammen med.

Er du som mange andre – du vil gerne – men du kommer ikke afsted? Så er GIF Outdoor et godt tilbud til alle, som kunne tænke sig at komme i gang med at gå eller løbe sammen med andre.

Vi har et hold til dig

Vi har lavet 3 forskellige hold, hvor værterne sørger for passende niveau og pauser, så alle kan være med.

  • Gåhold, der går mellem 30-60 min.
  • Hyggeløbere, der løber/går i 30-60 min.
  • Løbehold, der er mere erfarne og ønsker at løbe lidt længere

Det sværeste er ikke at gå/løbe, men at komme ud af døren. GIF Outdoor er klar med friske værter, hvis opgaver er at motivere og støtte dig i din træning og sørger for et passende niveau og pauser, så alle kan være med.

Hvor og hvornår går og løber vi?

Vi starter fra Gudumholm Stadion mandag og torsdag kl. 18.20 til fælles opvarmning, hvorefter man går til “sit hold” med start kl. 18.30.

Se mere på GIFs Facebookside eller her på websitet.

Som medlem får du…

  • Hjælp og støtte i din træning
  • to ugentlige træninger – mandag og torsdag kl. 18.20
  • frit valg mellem at gå og løbe som du kan vælge fra gang til gang
  • frisk luft, smuk natur og motion
  • mulighed for vægttab og opbygning af muskelmasse
  • medlemsfordele, f.eks. tilkøb af motionstøj, hygge i klubhus, m.m.
  • events 1-2 gange årligt
  • fællesskab, samvær, hygge, snak og grin, m.m.
  • koster kun 100 kr. for hele 2021

Tilmelding

Kom som du er og de første 2-3 træninger er gratis og ellers er kontingentet for hele 2021 på kun 100 kr. Du kan tilmelde dig til GIF Outdoor her på websitet.

Vi starter torsdag d. 6. maj kl. 18.20, hvor vi efter den første tur byder på lidt at drikke. Vi glæder os til at se dig og tag endelig din nabo, veninde, ven m.fl. med.