Vi må desværre beklage, at idrætsugen igen i år er aflyst. Bestyrelse og udvalg i GIF har igen været nødt til træffe endnu en tung og svær beslutning om, at det desværre ikke er muligt at afvikle årets idrætsuge 2-10. juli p.g.a. COVID-19-situationen med bl.a. forsamlingsforbud, afstandskrav, smittefare, åbent stadion, lukketider m.m.
Det er på godt nordjysk ”træls” for os alle, det lokale, det sociale, men sundheden kommer først og GIF følger myndighedernes anvisninger og vi hverken kan eller vil påtage os ansvaret, når alle vacciner ikke er på plads.
Og det medfører store økonomiske konsekvenser for GIF. Bestyrelsens vurdering lige nu er, at COVID-19-situationen kan medføre økonomisk tab for op over 150.000 kr. for GIF i 2021.
GIF vil naturligvis søge mulige hjælpepakker, men der er stor efterspørgsel efter disse hjælpepakker i foreningslivet, så vi kan kun håbe på hjælp fra den front.
Vi vil senere vende tilbage med støttetiltag, når vi kender de økonomiske konsekvenser nærmere. Men vi har naturligvis brug for al den støtte som vi kan opnå ved at alle betaler kontingent og medlemskab i fodbold, fitness, gymnastik og outdoor. Vi må alle bidrage til GIF. Det skal nok blive godt igen – god pinse.
/Bestyrelse og udvalg